Jeg starter med Thomas Koesters oplæg på Digital Læring 2014 konferencen. Her gennemgik han observationer af to modulers undervisning, hvor IKT var en vigtig del. Jeg vil ikke gennemgå observationerne i detaljer, men overordnet set var konklusionen, at der var mange tekniske problemer, meget tidsspild, elever der udnyttede dette til deres egne dagordener ("jeg kan ikke hente teksten på nettet, jeg går lige ud og downloader på gangen" - og kommer tilbage 45 min. senere), og at læreren meget af tiden fungerede som it-supporter og ikke didaktiker/underviser. I mit tidligere blogindlæg om brugen af elevblogs i min engelskundervisning havde jeg en overvejelse om netop hvor meget tid man bruger på at sætte elever ind i en teknologi i forhold til hvor meget man vil bruge denne teknologi og hvor meget udbytte eleverne får af den. Observationerne skal altså ikke nødvendigvis ses som at det var en dårlig time, men det er stadig nogle interessante pointer at have med i sine overvejelser.
I forhold til min egen dagligdag har vi på min skole i dette skoleår oplevet at internettet bliver overbelastet, især i visse dele af huset. Dette medfører at man kan komme ud for at have undervisning i et lokale, hvor internettet ikke virker. Har man planlagt al sin undervisning ud fra at man har internetforbindelse (al tekst, video, quiz, øvelser, blog, wiki, etc.) kan det være meget begrænsende for den didaktiske udfoldelse at møde et sådant lokale. Hvis man er heldig, kan man gå på Lectio (hvis man går langt nok væk til at få net, for man kan selvfølgelig ikke i lokalet) og booke et andet ledigt lokale. Vores skole kører dog tit på fuld kapacitet, så man kan også komme ud for at at der ikke er andre ledige lokaler. Vi har nogle fællesområder som kan bruges, men ikke mange (vi får dog flere, og har nogle i vores nye fløj, der dog fysisk ligger et stykke væk). (Andre problemer findes også, så som meget højt summende højtalere, løse forbindelse i kabler, så alt på den digitale tavle eks. bliver meget gult, etc.).
Et sidste eksempel jeg her vil fremdrage er fra da jeg d. 25. september var til kursus i Flipped Learning i GLs lokaler i København med Henning Romme Lund (Kursusbeskrivelser på overståede kurser slettes prompte fra GLs hjemmeside, men her er kursusbeskrivelsen til et kommende kursus magen til.) Hvis man interesserer sig for Flipped Learning/Flipped Classroom kan jeg i øvrigt varmt anbefale Lunds arbejde med dette, se f.eks. hans "Video i forberedelse og undervisning" artikel (med videoer, selvfølgelig). Hans udgangspunkt er gymnasieskolen og han er god til at sætte "flippet" i en dansk kontekst, hvor det "blot" at introducere videoer som lektier for at kunne arbejde mere elevaktiverende i timerne, kan virke mindre revolutionerende end det gør i mange angelsaksiske skolesystemer. Lund og andre kvalificerede kræfter er at finde i det faglige forum "Flipped Classroom i Danmark" på facebook. Det jeg egentlig ville frem til, var at jeg ved ankomst fik at vide at internettet var nede i hele huset. Jeg var kommet i god tid for at downloade noget software til kurset, men forgæves. Al Lunds materiale lå desuden online, og vi skulle som en del af kurset arbejde online med at lave og dele videoer. Heldigvis kom internettet op at køre ret hurtigt igen, så kurset kunne gennemføres. Dog var der en del lokaler vi også havde til rådighed på kurset, hvor internettet ikke nåede ud til. Vi kunne godt optage videoer i disse rum (med en optager hentet yil computeren, og så efterfølgende gå tilbage til det primære kursusrum for at uploade, men det skabte en del gennemstrømning i lokalerne.
Intet af dette er ud over det sædvanlige, men hos mig sætter det alligevel gang i nogle tanker omkring hvordan vi forholder os til den digitale infrastruktur. På min skole bliver der først gjort noget ved et problem hvis en lærer indrapporterer det, hvorefter der kan gå alt mellem en dag til nogle uger eller måneder før problemet er afhjulpet. Det er mit indtryk at det er sådan det forholder sig mange steder. Måske er det bare sådan det skal være. Men i forhold til hvor basalt vigtige disse ting er for at få IKT-baseret undervisning til at fungere, virker det på en måde som en lidt for laissez-faire tilgang. Jeg har ikke den endelige løsning, men da jeg sidder i min skoles it-udvalg gør jeg mig alligevel nogle overvejelser. Kan man være mere proaktiv? Kan man sørge for at man er dobbelt så meget internetkapacitet som der umiddelbart er behov for? Skal man have it-pedeller (og ikke den i forvejen overbebyrdede enkeltmands it-support-afdeling, der har som job at sørge for at udstyret virker som det skal? Det koster selvfølgelig penge. Den digitale infrastruktur (og dertilhørende fysisk udstyr) er på mange måder væsensforskellig fra mange andre ting i vi tager for givet i en undervisnings- og læringssituation. Vægge, borde og stole, papir og fysiske tavler forsvinder ikke pludseligt, som internettet eller et videosignal kan gøre det. Hvis vi virkelig mener at IKT kan bidrage positivt i undervisningen, mener jeg at man på skoleniveau (og gerne højere end det) bør tænke mere grundlæggende over den digitale infrastrukturs vigtighed, og ikke bare "gøre som man plejer". Måske er det utopi, for selvfølgelig er det svært at forestille sig helt at fjerne problemer/udfordringer i forhold til IKT.
Lidt provokerende kunne man komme med den hypotese, at hver gang der er problemer med udstyr, internet, etc. skubber man i termerne fra Everett M. Rogers bellcurve om teknologis adaptionscyklus, en "late majority" over til at være en "laggard". Dette er selvfølgelig ret spekulativt, og kan kun understøttes rent anekdotisk fra min side.
No comments:
Post a Comment