I min egen arbejdspraksis har jeg tidligere benyttet en blog, men den har mest været brugt til at beskrive konkrete opgaver el. lign, hvor elevernes udgangspunkt så har været min blog - altså primært (simpel envejs) kommunikation. Nogle af opgaverne har været opgaver hvor eleverne skulle svare med kommentarer, og dermed forhåbentligt også reflekteret i forhold til deres svar. Nogle gange kan det at få samtlige elever til at høre og forstå en kollektiv besked (f.eks. en instruktion) i min hverdag være en udfordring. Der kan det at have denne besked skriftlig være en fordel. Men om dette er på en blog, på Lectio (de fleste gymnasieskolers intranetsystem), eller præsenteret på den elektroniske tavle gør ikke den store forskel. Både bloggen og Lectio har selvfølgelig den fordel, at eleverne kan tilgå beskeden når de vil, og uanset hvor de er (så længe der er internet). Potentialet for dialogisk og refleksiv læring ligger dog i brugen af kommentarmuligheden på bloggen (men som også kunne finde sted i eksempelvis et holds facebookgruppe, hvis man har en sådan).
Refleksion har jeg altså ikke brugt blogs til før, men jeg synes det har været en positiv oplevelse. Bloggen er for mig god til refleksion fordi den, ligesom indlæggende i Moodle, er skriftlige. Jeg kan have mange tanker og ideer flyvende rundt i hovedet om et emne, men det at skrive det ned kræver at man tænker det man vil kommunikere igennem. Og man bliver hold fast på dem, ikke mindst i forhold til sig selv. Bloggen som refleksionsværktøj tvinger tankerne ned i fast form, og man kan vende tilbage til dem (og måske reflektere yderligere).
Modsat Moodle dialogerne, har jeg ikke umiddelbart set mange (men dog nogle) kommentarer til folks blogge. Det er selvfølgelig en pointe, at dialogen i Moodle var tænkt ind i det didaktiske design (og var en del af evalueringen for faget, både kvantitativt og kvalitativt), hvor disse krav mht. bloggen udelukkende går på den enkeltes produceren af indlæg, ikke dialogiske kommentarer (om end de altså også i nogen grad finder sted, måske netop inspireret/adapteret fra Moodle dialogerne). I forhold til det didaktiske design, passer Moodle bedre til at udleve den dialogiske og refleksive læring, idet trådene er samlet ét sted, hvorimod det hurtigt kunne blive uoverskueligt at skulle tjekke alle kommentarer på samtlige MIL blogs (også for dem der skal evaluere det kvalitative og kvantitative indhold).
Jeg synes det har skabt indsigt at arbejde med bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj. Om jeg vil fortsætte med bloggen vil tiden vise. Jeg er helt klart blevet inspireret, både mht. refleksion, men også mht. muligheder for brug af bloggen i min egen undervisning. Som nævnt i et tidligere indlæg, er den didaktisk prioritering dog nødvendig, da værktøjerne og mulighederne for inddragelse af IKT i undervisning i engelsk i gymnasiet er nærmest uendelige. På min skole har vi en blog til Tips of Tricks om IT, som jeg er blevet mere motiveret efter at bidrage til, både direkte afledt af blogopgaven, men også i bredere forstand af al det jeg allerede synes jeg har fået ud af at deltage i MIL i de første måneder.
Tuesday, October 14, 2014
Monday, October 13, 2014
Prioritering af brug af IKT redskaber
I mit virke som gymnasielærer har jeg gennem de sidste fem år har jeg brugt adskillige IKT teknologier i min undervisning. Nogle er røget ud igen af min undervisningspraksis, uden jeg egentlig kan komme med en grund til hvorfor. Der kommer hele tiden nye teknologier. De nye ting kan ofte lidt mere end tidligere, eller har et smartere og mere brugervenligt design. Nogle ting vil jeg gerne begynde at inddrage igen, f.eks. lydindspilning og redigering i forbindelse med både fonetikundervisning og f.eks. digte og noveller. Jeg har indført elevblogs til alle mine engelskelever, og jeg kan mærke at jeg skal huske at bruge det formålstjenstligt i undervisningen, og huske de didaktiske overvejelser jeg oprindeligt havde, samtidig med jeg justerer på præmisserne og forhåbentlig fintuner designet til maksimal læringspotentiale, ikke mindst i den kollanborative og dialogiske undervisningspraksis. Jeg er inspireret af undervisningsmetoden på MIL, men må også erkende, at læreren spiller en meget central rolle i den daglige undervisning i gymnasieskolen hvor jeg underviser, og at f.eks. dialogbaseret IKT-baseret undervisning på web 2.0 har sine grænser (og kan komme til at virke ikke-autentisk i et klasselokale). Vi har eleverne mens de er i skole, og hvis vi er heldige laver de også lektier (nogle gør selvfølgelig altid, men mange prioriterer skriftlige afleveringer over dag-til-dag lektier, og nogle laver dem bare sjældent ). Strukturen af uddannelsen er på denne måde meget anderledes end på MIL, hvilket må tages med ide didaktiske overvejelser.
Hvor vil jeg hen med det? Jeg følger i dette semester valgmodulet IKT - Projektledelse i skoleudvikling, hvor mit projekt kort sagt går ud på at samle et engelskholds samlede viden i en wiki. I forhold til tidligere overvejelser (se min blog post om Vigtigheden af den digitale infrastruktur), tager brug af nogle IKT værktøjer lang tid. Det vil udviklingen af en elevproduceret wiki også gøre, især, hvis man, som jeg havde tænkt, vil have dialog og refleksion over indholdet, på hvert opslag (jeg har valgt teknologien www.wikispaces.com (der har denne kommentarfunktion) - eleverne bliver nødt til at producere og reflektere og indgå i det dialogiske arbejde i modulerne. Det betyder ikke at jeg ikke vil gøre det. Men det vil helt sikkert lægge beslag på en god portion af undervisningstiden, hvis wikien skal være fuldt opdateret og brugbar til eksempelvis eksamenslæsning, hvilket indebærer at der er andre ting vi ikke kan lave. Selvom det også kunne være spændende at lave lyd- og videoindspilninger, bruger quizzer, og bruge deres blogs, etc. Hvor vil jeg så hen med det? Måske er det bare en refleksion over at jeg bliver nødt til at prioritere i min brug af IKT redskaber, hvor stor en IKT-verden der end måtte ligge klar til at live udforsket og anvendt. Dette er måske ikke det mest indsigtsrige og originale indlæg, men det er en god refleksion for mig, og noget jeg kan tage direkte videre med min planlægning og udførsel ag undervisning. Måske virker det banalt, og jeg kan ikke finde ud af om dette indlæg er blevet lidt for dagbogs-agtigt.
For nu alligevel at slutte på en positiv måde, vil jeg gerne høre (forudsat der er nogen der læser det her, hvor jeg skriver på falderebet): hvis du kun kunne vælge ÉN ikt-baseret teknologi/værktøj/program som du bruger i undervisningen (måske to, hvis du snakker virkelig godt for dig), hvilken en ville du så vælge at prioritere som den vigtigste?
Hvor vil jeg hen med det? Jeg følger i dette semester valgmodulet IKT - Projektledelse i skoleudvikling, hvor mit projekt kort sagt går ud på at samle et engelskholds samlede viden i en wiki. I forhold til tidligere overvejelser (se min blog post om Vigtigheden af den digitale infrastruktur), tager brug af nogle IKT værktøjer lang tid. Det vil udviklingen af en elevproduceret wiki også gøre, især, hvis man, som jeg havde tænkt, vil have dialog og refleksion over indholdet, på hvert opslag (jeg har valgt teknologien www.wikispaces.com (der har denne kommentarfunktion) - eleverne bliver nødt til at producere og reflektere og indgå i det dialogiske arbejde i modulerne. Det betyder ikke at jeg ikke vil gøre det. Men det vil helt sikkert lægge beslag på en god portion af undervisningstiden, hvis wikien skal være fuldt opdateret og brugbar til eksempelvis eksamenslæsning, hvilket indebærer at der er andre ting vi ikke kan lave. Selvom det også kunne være spændende at lave lyd- og videoindspilninger, bruger quizzer, og bruge deres blogs, etc. Hvor vil jeg så hen med det? Måske er det bare en refleksion over at jeg bliver nødt til at prioritere i min brug af IKT redskaber, hvor stor en IKT-verden der end måtte ligge klar til at live udforsket og anvendt. Dette er måske ikke det mest indsigtsrige og originale indlæg, men det er en god refleksion for mig, og noget jeg kan tage direkte videre med min planlægning og udførsel ag undervisning. Måske virker det banalt, og jeg kan ikke finde ud af om dette indlæg er blevet lidt for dagbogs-agtigt.
For nu alligevel at slutte på en positiv måde, vil jeg gerne høre (forudsat der er nogen der læser det her, hvor jeg skriver på falderebet): hvis du kun kunne vælge ÉN ikt-baseret teknologi/værktøj/program som du bruger i undervisningen (måske to, hvis du snakker virkelig godt for dig), hvilken en ville du så vælge at prioritere som den vigtigste?
Vigtigheden af den digitale infrastruktur
Inspireret af min egen hverdag, samt oplægget "Etnografiske observationer af gymnasiers digitale hverdag" af Thomas Koester fra Human Factors Specialist Force Technology, holdt på konferencen Digital Læring 2014 på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (link til facebookgruppem knyttet til konferencen), vil jeg reflektere over vigtigheden af den digitale infrastruktur i IKT-understøttet undervisnings- og læringsammenhænge. Der er ikke noget synderlig originalt i dette, men en række oplevelser i de sidste uger sætter alligevel tanker i gang.
Jeg starter med Thomas Koesters oplæg på Digital Læring 2014 konferencen. Her gennemgik han observationer af to modulers undervisning, hvor IKT var en vigtig del. Jeg vil ikke gennemgå observationerne i detaljer, men overordnet set var konklusionen, at der var mange tekniske problemer, meget tidsspild, elever der udnyttede dette til deres egne dagordener ("jeg kan ikke hente teksten på nettet, jeg går lige ud og downloader på gangen" - og kommer tilbage 45 min. senere), og at læreren meget af tiden fungerede som it-supporter og ikke didaktiker/underviser. I mit tidligere blogindlæg om brugen af elevblogs i min engelskundervisning havde jeg en overvejelse om netop hvor meget tid man bruger på at sætte elever ind i en teknologi i forhold til hvor meget man vil bruge denne teknologi og hvor meget udbytte eleverne får af den. Observationerne skal altså ikke nødvendigvis ses som at det var en dårlig time, men det er stadig nogle interessante pointer at have med i sine overvejelser.
I forhold til min egen dagligdag har vi på min skole i dette skoleår oplevet at internettet bliver overbelastet, især i visse dele af huset. Dette medfører at man kan komme ud for at have undervisning i et lokale, hvor internettet ikke virker. Har man planlagt al sin undervisning ud fra at man har internetforbindelse (al tekst, video, quiz, øvelser, blog, wiki, etc.) kan det være meget begrænsende for den didaktiske udfoldelse at møde et sådant lokale. Hvis man er heldig, kan man gå på Lectio (hvis man går langt nok væk til at få net, for man kan selvfølgelig ikke i lokalet) og booke et andet ledigt lokale. Vores skole kører dog tit på fuld kapacitet, så man kan også komme ud for at at der ikke er andre ledige lokaler. Vi har nogle fællesområder som kan bruges, men ikke mange (vi får dog flere, og har nogle i vores nye fløj, der dog fysisk ligger et stykke væk). (Andre problemer findes også, så som meget højt summende højtalere, løse forbindelse i kabler, så alt på den digitale tavle eks. bliver meget gult, etc.).
Et sidste eksempel jeg her vil fremdrage er fra da jeg d. 25. september var til kursus i Flipped Learning i GLs lokaler i København med Henning Romme Lund (Kursusbeskrivelser på overståede kurser slettes prompte fra GLs hjemmeside, men her er kursusbeskrivelsen til et kommende kursus magen til.) Hvis man interesserer sig for Flipped Learning/Flipped Classroom kan jeg i øvrigt varmt anbefale Lunds arbejde med dette, se f.eks. hans "Video i forberedelse og undervisning" artikel (med videoer, selvfølgelig). Hans udgangspunkt er gymnasieskolen og han er god til at sætte "flippet" i en dansk kontekst, hvor det "blot" at introducere videoer som lektier for at kunne arbejde mere elevaktiverende i timerne, kan virke mindre revolutionerende end det gør i mange angelsaksiske skolesystemer. Lund og andre kvalificerede kræfter er at finde i det faglige forum "Flipped Classroom i Danmark" på facebook. Det jeg egentlig ville frem til, var at jeg ved ankomst fik at vide at internettet var nede i hele huset. Jeg var kommet i god tid for at downloade noget software til kurset, men forgæves. Al Lunds materiale lå desuden online, og vi skulle som en del af kurset arbejde online med at lave og dele videoer. Heldigvis kom internettet op at køre ret hurtigt igen, så kurset kunne gennemføres. Dog var der en del lokaler vi også havde til rådighed på kurset, hvor internettet ikke nåede ud til. Vi kunne godt optage videoer i disse rum (med en optager hentet yil computeren, og så efterfølgende gå tilbage til det primære kursusrum for at uploade, men det skabte en del gennemstrømning i lokalerne.
Intet af dette er ud over det sædvanlige, men hos mig sætter det alligevel gang i nogle tanker omkring hvordan vi forholder os til den digitale infrastruktur. På min skole bliver der først gjort noget ved et problem hvis en lærer indrapporterer det, hvorefter der kan gå alt mellem en dag til nogle uger eller måneder før problemet er afhjulpet. Det er mit indtryk at det er sådan det forholder sig mange steder. Måske er det bare sådan det skal være. Men i forhold til hvor basalt vigtige disse ting er for at få IKT-baseret undervisning til at fungere, virker det på en måde som en lidt for laissez-faire tilgang. Jeg har ikke den endelige løsning, men da jeg sidder i min skoles it-udvalg gør jeg mig alligevel nogle overvejelser. Kan man være mere proaktiv? Kan man sørge for at man er dobbelt så meget internetkapacitet som der umiddelbart er behov for? Skal man have it-pedeller (og ikke den i forvejen overbebyrdede enkeltmands it-support-afdeling, der har som job at sørge for at udstyret virker som det skal? Det koster selvfølgelig penge. Den digitale infrastruktur (og dertilhørende fysisk udstyr) er på mange måder væsensforskellig fra mange andre ting i vi tager for givet i en undervisnings- og læringssituation. Vægge, borde og stole, papir og fysiske tavler forsvinder ikke pludseligt, som internettet eller et videosignal kan gøre det. Hvis vi virkelig mener at IKT kan bidrage positivt i undervisningen, mener jeg at man på skoleniveau (og gerne højere end det) bør tænke mere grundlæggende over den digitale infrastrukturs vigtighed, og ikke bare "gøre som man plejer". Måske er det utopi, for selvfølgelig er det svært at forestille sig helt at fjerne problemer/udfordringer i forhold til IKT.
Lidt provokerende kunne man komme med den hypotese, at hver gang der er problemer med udstyr, internet, etc. skubber man i termerne fra Everett M. Rogers bellcurve om teknologis adaptionscyklus, en "late majority" over til at være en "laggard". Dette er selvfølgelig ret spekulativt, og kan kun understøttes rent anekdotisk fra min side.
Jeg starter med Thomas Koesters oplæg på Digital Læring 2014 konferencen. Her gennemgik han observationer af to modulers undervisning, hvor IKT var en vigtig del. Jeg vil ikke gennemgå observationerne i detaljer, men overordnet set var konklusionen, at der var mange tekniske problemer, meget tidsspild, elever der udnyttede dette til deres egne dagordener ("jeg kan ikke hente teksten på nettet, jeg går lige ud og downloader på gangen" - og kommer tilbage 45 min. senere), og at læreren meget af tiden fungerede som it-supporter og ikke didaktiker/underviser. I mit tidligere blogindlæg om brugen af elevblogs i min engelskundervisning havde jeg en overvejelse om netop hvor meget tid man bruger på at sætte elever ind i en teknologi i forhold til hvor meget man vil bruge denne teknologi og hvor meget udbytte eleverne får af den. Observationerne skal altså ikke nødvendigvis ses som at det var en dårlig time, men det er stadig nogle interessante pointer at have med i sine overvejelser.
I forhold til min egen dagligdag har vi på min skole i dette skoleår oplevet at internettet bliver overbelastet, især i visse dele af huset. Dette medfører at man kan komme ud for at have undervisning i et lokale, hvor internettet ikke virker. Har man planlagt al sin undervisning ud fra at man har internetforbindelse (al tekst, video, quiz, øvelser, blog, wiki, etc.) kan det være meget begrænsende for den didaktiske udfoldelse at møde et sådant lokale. Hvis man er heldig, kan man gå på Lectio (hvis man går langt nok væk til at få net, for man kan selvfølgelig ikke i lokalet) og booke et andet ledigt lokale. Vores skole kører dog tit på fuld kapacitet, så man kan også komme ud for at at der ikke er andre ledige lokaler. Vi har nogle fællesområder som kan bruges, men ikke mange (vi får dog flere, og har nogle i vores nye fløj, der dog fysisk ligger et stykke væk). (Andre problemer findes også, så som meget højt summende højtalere, løse forbindelse i kabler, så alt på den digitale tavle eks. bliver meget gult, etc.).
Et sidste eksempel jeg her vil fremdrage er fra da jeg d. 25. september var til kursus i Flipped Learning i GLs lokaler i København med Henning Romme Lund (Kursusbeskrivelser på overståede kurser slettes prompte fra GLs hjemmeside, men her er kursusbeskrivelsen til et kommende kursus magen til.) Hvis man interesserer sig for Flipped Learning/Flipped Classroom kan jeg i øvrigt varmt anbefale Lunds arbejde med dette, se f.eks. hans "Video i forberedelse og undervisning" artikel (med videoer, selvfølgelig). Hans udgangspunkt er gymnasieskolen og han er god til at sætte "flippet" i en dansk kontekst, hvor det "blot" at introducere videoer som lektier for at kunne arbejde mere elevaktiverende i timerne, kan virke mindre revolutionerende end det gør i mange angelsaksiske skolesystemer. Lund og andre kvalificerede kræfter er at finde i det faglige forum "Flipped Classroom i Danmark" på facebook. Det jeg egentlig ville frem til, var at jeg ved ankomst fik at vide at internettet var nede i hele huset. Jeg var kommet i god tid for at downloade noget software til kurset, men forgæves. Al Lunds materiale lå desuden online, og vi skulle som en del af kurset arbejde online med at lave og dele videoer. Heldigvis kom internettet op at køre ret hurtigt igen, så kurset kunne gennemføres. Dog var der en del lokaler vi også havde til rådighed på kurset, hvor internettet ikke nåede ud til. Vi kunne godt optage videoer i disse rum (med en optager hentet yil computeren, og så efterfølgende gå tilbage til det primære kursusrum for at uploade, men det skabte en del gennemstrømning i lokalerne.
Intet af dette er ud over det sædvanlige, men hos mig sætter det alligevel gang i nogle tanker omkring hvordan vi forholder os til den digitale infrastruktur. På min skole bliver der først gjort noget ved et problem hvis en lærer indrapporterer det, hvorefter der kan gå alt mellem en dag til nogle uger eller måneder før problemet er afhjulpet. Det er mit indtryk at det er sådan det forholder sig mange steder. Måske er det bare sådan det skal være. Men i forhold til hvor basalt vigtige disse ting er for at få IKT-baseret undervisning til at fungere, virker det på en måde som en lidt for laissez-faire tilgang. Jeg har ikke den endelige løsning, men da jeg sidder i min skoles it-udvalg gør jeg mig alligevel nogle overvejelser. Kan man være mere proaktiv? Kan man sørge for at man er dobbelt så meget internetkapacitet som der umiddelbart er behov for? Skal man have it-pedeller (og ikke den i forvejen overbebyrdede enkeltmands it-support-afdeling, der har som job at sørge for at udstyret virker som det skal? Det koster selvfølgelig penge. Den digitale infrastruktur (og dertilhørende fysisk udstyr) er på mange måder væsensforskellig fra mange andre ting i vi tager for givet i en undervisnings- og læringssituation. Vægge, borde og stole, papir og fysiske tavler forsvinder ikke pludseligt, som internettet eller et videosignal kan gøre det. Hvis vi virkelig mener at IKT kan bidrage positivt i undervisningen, mener jeg at man på skoleniveau (og gerne højere end det) bør tænke mere grundlæggende over den digitale infrastrukturs vigtighed, og ikke bare "gøre som man plejer". Måske er det utopi, for selvfølgelig er det svært at forestille sig helt at fjerne problemer/udfordringer i forhold til IKT.
Lidt provokerende kunne man komme med den hypotese, at hver gang der er problemer med udstyr, internet, etc. skubber man i termerne fra Everett M. Rogers bellcurve om teknologis adaptionscyklus, en "late majority" over til at være en "laggard". Dette er selvfølgelig ret spekulativt, og kan kun understøttes rent anekdotisk fra min side.
Brug af elevblogs i min engelskundervisning
I min egen engelskundervisning har jeg siden skoleåret 2013/14 brugt blogs. Den måde jeg har brugt og bruger disse blogs på, er mest som en slags online-portfolio. Hver elev opretter sin egen blog og sender mig linket. Bloggen bruges i den daglige undervisning som supplement til mundtlig dialog og elevernes private noter. Som sådan kunne denne brug af bloggen lige så vel fungere i et lukket system, som ligge frit tilgængeligt online, da det kun umiddelbart er henvendt til mig og eleverne. Jeg har brugt bloggen til forskellige (små) opgaver i løbet af engelskmodulerne: grammatiske øvelser, korte referater af læste tekster, analysearbejde, træning af informationssøgning, optagelse af elevproduktioner (video eller audio), etc.
Motivationen for at tage bruge blogs i min undervisning var flere: det var en måde at bringe skriftlighed mere ind i selve modulerne, ikke kun i forbindelse med arbejdet med skriftlige afleveringer, men også i det daglige arbejde (hvilket passer til Ny Skriftlighed i gymnasiet - hvor alle fag (også dem uden en egentlig skriftlig dimension) som sådan skal arbejde med skriftlighed). Med andre ord, eleverne blev trænet deres skriftlige kompetencer (Det som Dohn og Johnsen kalder "Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer", E-læring på Web 2.0, p. 60). Derudover var det en måde at få eleverne til at have et samlet overblik over de ting vi havde arbejdet med i timerne (i hvert fald dem hvor vi havde benyttet bloggen). Nogle elever er rigtig gode til at tage og organisere egne noter, mens andre er relativt svage ud i denne disciplin - på denne måde blev alle tvunget til at have deres arbejde samlet. Om de så kan/vil bruge det til noget, vil tiden vise - jeg har ikke haft nogle af mine blog-klasser til eksaminer endnu. En tredje ting der gjorde at jeg tog blogs i brug, var at lære eleverne at lave en blog. Nogle havde prøvet det før, men for flertallet var det nyt, og de skulle guides trin for trin igennem processen. Jeg er ikke helt afklaret med hvor vigtig dette punkt er, så jeg vil ikke på nuværende tidspunkt rode mig ud i at skrive om digital dannelse under dette punkt, selvom tanken i hvert fald strejfede mig, da jeg gik i gang. (Og jeg hører gerne bud på om det at (kunne) lave en blog (og lign.) kan betragtes som en del af en digital dannelse.)
Når jeg reflekterer over mine erfaringer med brug af blogs på denne måde, er der både positive og negative ting at skrive. Først nogle positive oplevelser: mange elever synes det var sjovt og spændende til at starte med da de skulle oprette deres egen blog i engelskundervisningen. Noget af begejstringen faldt dog for nogle, da de fandt ud af at bloggen havde et fagligt fokus, men mange synes stadig det var et godt redskab at arbejde med. Noget jeg har oplevet flere gange, er positivt at kunne bruge bloggen til at understøtte de mere introverte elever i en klasse. Et eksempel kan være at eleverne arbejder med nogle analysespørgsmål til en tekst - de må gerne arbejde sammen, men de skal hver især skrive deres svar på deres blog. Undervejs i denne øvelse, kan jeg gå rundt og følge med på elevernes skærme og se hvad de skriver, og jeg kan se på elevernes blogge så snart de har publiceret deres indlæg. På den måde har jeg flere gange set gode svar fra introverte elever, der ofte i klassedialoger er stille. Ved at have forhåndskendskab til deres fagligt gode svar, kan jeg "hive dem ud busken" ved at sige at jeg har læst deres indlæg, der havde nogle gode pointer, som jeg gerne vil bede dem dele medklassen. Jeg kan også smide deres blogindlæg op på den elektroniske tavle, og bede dem uddybe deres svar. En ting som både kan ses som positivt og negativt, er at bloggen som medie til eleverne. stiller krav. Krav til at producere noget skriftligt, og som regel indenfor en vis tidsramme. En del elever kan ellers have tendens til at svare på spørgsmål til klassedialog uden at tage noter, fordi de "har det i hovedet". Dette er både godt og skidt - hvis vi ikke når igennem en klassedialog, har de stadig deres svar på bloggen til næste modul, hvor mange ofte vil have glemt det de ellers "havde i hovedet". Samtidig kan det selvfølgelig presse og stresse nogle elever på denne måde mere kontant at blive afkrævet et produkt. Jeg har prøvet at afbløde dette pres, bl.a. ved at definere nogle opgaver ved at de udelukkende skulle fokusere på indholdet og ikke sproget, og generelt være klar omkring hvad forventningerne var til hver opgave. Dog er det nok svært helt at fjerne dette pres for nogle elever, der ikke kan lade være med at sammenligne deres præstationer med andre elevers.
En anden ting jeg har erfaret, er at brugen af blogs i undervisning kan være en tidsrøver for læreren, i hvert fald hvis man ønsker at give kvalificeret feedback til hver elev efter hvert indlæg. Dette måtte jeg simpelthen gå væk fra. I stedet evaluerede jeg hver elevs blog nogle gange over skoleåret, hvor de fik feedback på hvert enkelt indlæg, samt feedback i forhold til deres udvikling (hvorfor jeg også omtaler indledningsvis bloggen som en slags portfolio). Derfor skal man som underviser der vil bruge blogs på denne måde være opmærksom på hvordan og hvor ofte man vil give feedback til eleverne.
Derudover tager det selvfølgelig også tid i undervisningen at etablere brugen af bloggene som en fast del af undervisningen. (Dette synes at være tilfældet for det meste IKT man ønsker at inddrage i undervisningssammenhænge.) Især i starten, hvor alle skal have oprettet en blog, og skal lære systemet at kende tager det tid. Dog oplevede jeg ikke dette som et stort problem, da jeg valgte at inddrage bloggen temmelig ofte i den efterfølgende undervisning, hvor det var blevet rutine for eleverne (bortset fra dem, der blev ved med at glemme deres logininformationer).
I den måde jeg har brugt elevblogs på, har jeg ikke rigtig arbejdet med bloggen som en reel web 2.0 teknologi - dvs. eleverne har i meget lille grad skulle forholde sig til hinandens blogs og være tvunget til at indgå i et dialogisk samarbejde. Heri ser jeg et potentiale. Dette kræver så igen kvalificerede didaktiske overvejelser om hvad man vil opnå, og hvordan dette så bedst opnås, og jeg er ikke færdig med de overvejelser endnu, men jeg vil blandt andet forsøge at trække på de erfaringer jeg indtil videre har gjort mig på MIL om IKT-baseret dialogisk læring. Selvfølgelig er forskellen mellem MIL studerende og gymnasieelever noget der også må tages med i sådanne overvejelser om det didaktiske design.
Motivationen for at tage bruge blogs i min undervisning var flere: det var en måde at bringe skriftlighed mere ind i selve modulerne, ikke kun i forbindelse med arbejdet med skriftlige afleveringer, men også i det daglige arbejde (hvilket passer til Ny Skriftlighed i gymnasiet - hvor alle fag (også dem uden en egentlig skriftlig dimension) som sådan skal arbejde med skriftlighed). Med andre ord, eleverne blev trænet deres skriftlige kompetencer (Det som Dohn og Johnsen kalder "Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer", E-læring på Web 2.0, p. 60). Derudover var det en måde at få eleverne til at have et samlet overblik over de ting vi havde arbejdet med i timerne (i hvert fald dem hvor vi havde benyttet bloggen). Nogle elever er rigtig gode til at tage og organisere egne noter, mens andre er relativt svage ud i denne disciplin - på denne måde blev alle tvunget til at have deres arbejde samlet. Om de så kan/vil bruge det til noget, vil tiden vise - jeg har ikke haft nogle af mine blog-klasser til eksaminer endnu. En tredje ting der gjorde at jeg tog blogs i brug, var at lære eleverne at lave en blog. Nogle havde prøvet det før, men for flertallet var det nyt, og de skulle guides trin for trin igennem processen. Jeg er ikke helt afklaret med hvor vigtig dette punkt er, så jeg vil ikke på nuværende tidspunkt rode mig ud i at skrive om digital dannelse under dette punkt, selvom tanken i hvert fald strejfede mig, da jeg gik i gang. (Og jeg hører gerne bud på om det at (kunne) lave en blog (og lign.) kan betragtes som en del af en digital dannelse.)
Når jeg reflekterer over mine erfaringer med brug af blogs på denne måde, er der både positive og negative ting at skrive. Først nogle positive oplevelser: mange elever synes det var sjovt og spændende til at starte med da de skulle oprette deres egen blog i engelskundervisningen. Noget af begejstringen faldt dog for nogle, da de fandt ud af at bloggen havde et fagligt fokus, men mange synes stadig det var et godt redskab at arbejde med. Noget jeg har oplevet flere gange, er positivt at kunne bruge bloggen til at understøtte de mere introverte elever i en klasse. Et eksempel kan være at eleverne arbejder med nogle analysespørgsmål til en tekst - de må gerne arbejde sammen, men de skal hver især skrive deres svar på deres blog. Undervejs i denne øvelse, kan jeg gå rundt og følge med på elevernes skærme og se hvad de skriver, og jeg kan se på elevernes blogge så snart de har publiceret deres indlæg. På den måde har jeg flere gange set gode svar fra introverte elever, der ofte i klassedialoger er stille. Ved at have forhåndskendskab til deres fagligt gode svar, kan jeg "hive dem ud busken" ved at sige at jeg har læst deres indlæg, der havde nogle gode pointer, som jeg gerne vil bede dem dele medklassen. Jeg kan også smide deres blogindlæg op på den elektroniske tavle, og bede dem uddybe deres svar. En ting som både kan ses som positivt og negativt, er at bloggen som medie til eleverne. stiller krav. Krav til at producere noget skriftligt, og som regel indenfor en vis tidsramme. En del elever kan ellers have tendens til at svare på spørgsmål til klassedialog uden at tage noter, fordi de "har det i hovedet". Dette er både godt og skidt - hvis vi ikke når igennem en klassedialog, har de stadig deres svar på bloggen til næste modul, hvor mange ofte vil have glemt det de ellers "havde i hovedet". Samtidig kan det selvfølgelig presse og stresse nogle elever på denne måde mere kontant at blive afkrævet et produkt. Jeg har prøvet at afbløde dette pres, bl.a. ved at definere nogle opgaver ved at de udelukkende skulle fokusere på indholdet og ikke sproget, og generelt være klar omkring hvad forventningerne var til hver opgave. Dog er det nok svært helt at fjerne dette pres for nogle elever, der ikke kan lade være med at sammenligne deres præstationer med andre elevers.
En anden ting jeg har erfaret, er at brugen af blogs i undervisning kan være en tidsrøver for læreren, i hvert fald hvis man ønsker at give kvalificeret feedback til hver elev efter hvert indlæg. Dette måtte jeg simpelthen gå væk fra. I stedet evaluerede jeg hver elevs blog nogle gange over skoleåret, hvor de fik feedback på hvert enkelt indlæg, samt feedback i forhold til deres udvikling (hvorfor jeg også omtaler indledningsvis bloggen som en slags portfolio). Derfor skal man som underviser der vil bruge blogs på denne måde være opmærksom på hvordan og hvor ofte man vil give feedback til eleverne.
Derudover tager det selvfølgelig også tid i undervisningen at etablere brugen af bloggene som en fast del af undervisningen. (Dette synes at være tilfældet for det meste IKT man ønsker at inddrage i undervisningssammenhænge.) Især i starten, hvor alle skal have oprettet en blog, og skal lære systemet at kende tager det tid. Dog oplevede jeg ikke dette som et stort problem, da jeg valgte at inddrage bloggen temmelig ofte i den efterfølgende undervisning, hvor det var blevet rutine for eleverne (bortset fra dem, der blev ved med at glemme deres logininformationer).
I den måde jeg har brugt elevblogs på, har jeg ikke rigtig arbejdet med bloggen som en reel web 2.0 teknologi - dvs. eleverne har i meget lille grad skulle forholde sig til hinandens blogs og være tvunget til at indgå i et dialogisk samarbejde. Heri ser jeg et potentiale. Dette kræver så igen kvalificerede didaktiske overvejelser om hvad man vil opnå, og hvordan dette så bedst opnås, og jeg er ikke færdig med de overvejelser endnu, men jeg vil blandt andet forsøge at trække på de erfaringer jeg indtil videre har gjort mig på MIL om IKT-baseret dialogisk læring. Selvfølgelig er forskellen mellem MIL studerende og gymnasieelever noget der også må tages med i sådanne overvejelser om det didaktiske design.
Om denne blog
Denne blog vil indeholde indlæg knyttet til den MIL jeg er startet på, samt refleksioner over min praksis som underviser i gymnasieskolen, gerne i samspil.
Subscribe to:
Posts (Atom)