Opsummerende refleksionsindlæg - om bloggens egnethed som refleksions- og formidlingsværktøj i egen arbejdspraksis.

I min egen arbejdspraksis har jeg tidligere benyttet en blog, men den har mest været brugt til at beskrive konkrete opgaver el. lign, hvor elevernes udgangspunkt så har været min blog - altså primært (simpel envejs) kommunikation. Nogle af opgaverne har været opgaver hvor eleverne skulle svare med kommentarer, og dermed forhåbentligt også reflekteret i forhold til deres svar. Nogle gange kan det at få samtlige elever til at høre og forstå en kollektiv besked (f.eks. en instruktion) i min hverdag være en udfordring. Der kan det at have denne besked skriftlig være en fordel. Men om dette er på en blog, på Lectio (de fleste gymnasieskolers intranetsystem), eller præsenteret på den elektroniske tavle gør ikke den store forskel. Både bloggen og Lectio har selvfølgelig den fordel, at eleverne kan tilgå beskeden når de vil, og uanset hvor de er (så længe der er internet). Potentialet for dialogisk og refleksiv læring ligger dog i brugen af kommentarmuligheden på bloggen (men som også kunne finde sted i eksempelvis et holds facebookgruppe, hvis man har en sådan).

Refleksion har jeg altså ikke brugt blogs til før, men jeg synes det har været en positiv oplevelse. Bloggen er for mig god til refleksion fordi den, ligesom indlæggende i Moodle, er skriftlige. Jeg kan have mange tanker og ideer flyvende rundt i hovedet om et emne, men det at skrive det ned kræver at man tænker det man vil kommunikere igennem. Og man bliver hold fast på dem, ikke mindst i forhold til sig selv. Bloggen som refleksionsværktøj tvinger tankerne ned i fast form, og man kan vende tilbage til dem (og måske reflektere yderligere).

Modsat Moodle dialogerne, har jeg ikke umiddelbart set mange (men dog nogle) kommentarer til folks blogge. Det er selvfølgelig en pointe, at dialogen i Moodle var tænkt ind i det didaktiske design (og var en del af evalueringen for faget, både kvantitativt og kvalitativt), hvor disse krav mht. bloggen udelukkende går på den enkeltes produceren af indlæg, ikke dialogiske kommentarer (om end de altså også i nogen grad finder sted, måske netop inspireret/adapteret fra Moodle dialogerne). I forhold til det didaktiske design, passer Moodle bedre til at udleve den dialogiske og refleksive læring, idet trådene er samlet ét sted, hvorimod det hurtigt kunne blive uoverskueligt at skulle tjekke alle kommentarer på samtlige MIL blogs (også for dem der skal evaluere det kvalitative og kvantitative indhold).

Jeg synes det har skabt indsigt at arbejde med bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj. Om jeg vil fortsætte med bloggen vil tiden vise. Jeg er helt klart blevet inspireret, både mht. refleksion, men også mht. muligheder for brug af bloggen i min egen undervisning. Som nævnt i et tidligere indlæg, er den didaktisk prioritering dog nødvendig, da værktøjerne og mulighederne for inddragelse af IKT i undervisning i engelsk i gymnasiet er nærmest uendelige. På min skole har vi en blog til Tips of Tricks om IT, som jeg er blevet mere motiveret efter at bidrage til, både direkte afledt af blogopgaven, men også i bredere forstand af al det jeg allerede synes jeg har fået ud af at deltage i MIL i de første måneder.