Monday, October 13, 2014

Brug af elevblogs i min engelskundervisning

I min egen engelskundervisning har jeg siden skoleåret 2013/14 brugt blogs. Den måde jeg har brugt og bruger disse blogs på, er mest som en slags online-portfolio. Hver elev opretter sin egen blog og sender mig linket. Bloggen bruges i den daglige undervisning som supplement til mundtlig dialog og elevernes private noter. Som sådan kunne denne brug af bloggen lige så vel fungere i et lukket system, som ligge frit tilgængeligt online, da det kun umiddelbart er henvendt til mig og eleverne. Jeg har brugt bloggen til forskellige (små) opgaver i løbet af engelskmodulerne: grammatiske øvelser, korte referater af læste tekster, analysearbejde, træning af informationssøgning, optagelse af elevproduktioner (video eller audio), etc.

Motivationen for at tage bruge blogs i min undervisning var flere: det var en måde at bringe skriftlighed mere ind i selve modulerne, ikke kun i forbindelse med arbejdet med skriftlige afleveringer, men også i det daglige arbejde (hvilket passer til Ny Skriftlighed i gymnasiet - hvor alle fag (også dem uden en egentlig skriftlig dimension) som sådan skal arbejde med skriftlighed). Med andre ord, eleverne blev trænet deres skriftlige kompetencer (Det som Dohn og Johnsen kalder "Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer", E-læring på Web 2.0, p. 60). Derudover var det en måde at få eleverne til at have et samlet overblik over de ting vi havde arbejdet med i timerne (i hvert fald dem hvor vi havde benyttet bloggen). Nogle elever er rigtig gode til at tage og organisere egne noter, mens andre er relativt svage ud i denne disciplin - på denne måde blev alle tvunget til at have deres arbejde samlet. Om de så kan/vil bruge det til noget, vil tiden vise - jeg har ikke haft nogle af mine blog-klasser til eksaminer endnu. En tredje ting der gjorde at jeg tog blogs i brug, var at lære eleverne at lave en blog. Nogle havde prøvet det før, men for flertallet var det nyt, og de skulle guides trin for trin igennem processen. Jeg er ikke helt afklaret med hvor vigtig dette punkt er, så jeg vil ikke på nuværende tidspunkt rode mig ud i at skrive om digital dannelse under dette punkt, selvom tanken i hvert fald strejfede mig, da jeg gik i gang. (Og jeg hører gerne bud på om det at (kunne) lave en blog (og lign.) kan betragtes som en del af en digital dannelse.)

Når jeg reflekterer over mine erfaringer med brug af blogs på denne måde, er der både positive og negative ting at skrive. Først nogle positive oplevelser: mange elever synes det var sjovt og spændende til at starte med da de skulle oprette deres egen blog i engelskundervisningen. Noget af begejstringen faldt dog for nogle, da de fandt ud af at bloggen havde et fagligt fokus, men mange synes stadig det var et godt redskab at arbejde med. Noget jeg har oplevet flere gange, er positivt at kunne bruge bloggen til at understøtte de mere introverte elever i en klasse. Et eksempel kan være at eleverne arbejder med nogle analysespørgsmål til en tekst - de må gerne arbejde sammen, men de skal hver især skrive deres svar på deres blog. Undervejs i denne øvelse, kan jeg gå rundt og følge med på elevernes skærme og se hvad de skriver, og jeg kan se på elevernes blogge så snart de har publiceret deres indlæg. På den måde har jeg flere gange set gode svar fra introverte elever, der ofte i klassedialoger er stille. Ved at have forhåndskendskab til deres fagligt gode svar, kan jeg "hive dem ud busken" ved at sige at jeg har læst deres indlæg, der havde nogle gode pointer, som jeg gerne vil bede dem dele medklassen. Jeg kan også smide deres blogindlæg op på den elektroniske tavle, og bede dem uddybe deres svar. En ting som både kan ses som positivt og negativt, er at bloggen som medie til eleverne. stiller krav. Krav til at producere noget skriftligt, og som regel indenfor en vis tidsramme. En del elever kan ellers have tendens til at svare på spørgsmål til klassedialog uden at tage noter, fordi de "har det i hovedet". Dette er både godt og skidt - hvis vi ikke når igennem en klassedialog, har de stadig deres svar på bloggen til næste modul, hvor mange ofte vil have glemt det de ellers "havde i hovedet". Samtidig kan det selvfølgelig presse og stresse nogle elever på denne måde mere kontant at blive afkrævet et produkt. Jeg har prøvet at afbløde dette pres, bl.a. ved at definere nogle opgaver ved at de udelukkende skulle fokusere på indholdet og ikke sproget, og generelt være klar omkring hvad forventningerne var til hver opgave. Dog er det nok svært helt at fjerne dette pres for nogle elever, der ikke kan lade være med at sammenligne deres præstationer med andre elevers.

En anden ting jeg har erfaret, er at brugen af blogs i undervisning kan være en tidsrøver for læreren, i hvert fald hvis man ønsker at give kvalificeret feedback til hver elev efter hvert indlæg. Dette måtte jeg simpelthen gå væk fra. I stedet evaluerede jeg hver elevs blog nogle gange over skoleåret, hvor de fik feedback på hvert enkelt indlæg, samt feedback i forhold til deres udvikling (hvorfor jeg også omtaler indledningsvis bloggen som en slags portfolio). Derfor skal man som underviser der vil bruge blogs på denne måde være opmærksom på hvordan og hvor ofte man vil give feedback til eleverne.

Derudover tager det selvfølgelig også tid i undervisningen at etablere brugen af bloggene som en fast del af undervisningen. (Dette synes at være tilfældet for det meste IKT man ønsker at inddrage i undervisningssammenhænge.) Især i starten, hvor alle skal have oprettet en blog, og skal lære systemet at kende tager det tid. Dog oplevede jeg ikke dette som et stort problem, da jeg valgte at inddrage bloggen temmelig ofte i den efterfølgende undervisning, hvor det var blevet rutine for eleverne (bortset fra dem, der blev ved med at glemme deres logininformationer).

I den måde jeg har brugt elevblogs på, har jeg ikke rigtig arbejdet med bloggen som en reel web 2.0 teknologi - dvs. eleverne har i meget lille grad skulle forholde sig til hinandens blogs og være tvunget til at indgå i et dialogisk samarbejde. Heri ser jeg et potentiale. Dette kræver så igen kvalificerede didaktiske overvejelser om hvad man vil opnå, og hvordan dette så bedst opnås, og jeg er ikke færdig med de overvejelser endnu, men jeg vil blandt andet forsøge at trække på de erfaringer jeg indtil videre har gjort mig på MIL om IKT-baseret dialogisk læring. Selvfølgelig er forskellen mellem MIL studerende og gymnasieelever noget der også må tages med i sådanne overvejelser om det didaktiske design.









No comments:

Post a Comment